Mød vores trainees

Som ung og uden endnu at have opbygget det store netværk kan det være svært at komme i betragtning til et job. Det vil vi gerne være med til at ændre. Trainee-programmet er et led i den ungdomssatsning, der gennemføres i hele Castellum-koncernen med det mål at give unge mulighed for at blive introduceret til arbejdslivet.

Georgios Kirkos

"Man føler sig hjemme her"

– Jeg er uddannet VVS-mand, så det var egentlig det, jeg ville arbejde som. Da Castellum i Stockholm kom og præsenterede sig på arbejdsformidlingen holdt jeg mig i baggrunden og var ikke synderligt interesseret. Men da jeg efterfølgende skulle tale med Anders Hägglund, ejendomschef i Stockholm, lød det meget mere interessant, og jeg kunne forstå på ham, at han også syntes, at jeg ville passe godt ind. Jeg har lært rigtig meget siden da, som fx selv at tage fat i ting og turde ringe og få ting klaret. Alle medarbejdere hos Castellum i Stockholm er åbne og imødekommende, og vi får lov til at være med til det hele og på alle områder. Man føler sig virkelig hjemme hos Castellum i Stockholm. Da min praktikperiode udløb, fik jeg med det samme arbejde som driftstekniker i et andet ejendomsselskab.

Karzan Wali

"Det er utroligt vigtigt at kunne omgås andre mennesker"

– Jeg er praktisk indrettet og kan godt lide at bruger hænderne. Jeg lærte om elstallation i gymnasiet og kunne derfor godt se mig selv om elektriker i fremtiden. Men da jeg hørte om den her mulighed, syntes jeg, at det lød spændende, og jeg har udviklet mig rigtig meget siden da. Jeg har kunnet bruge min uddannelse i en vis grad, men jeg har også lært rigtig meget andet. En utrolig vigtig del er jo at kunne omgås og være i kontakt med andre mennesker og forsøge at gøre dem tilfredse. Da min praktikperiode var ovre, fik jeg med det samme job, og i dag arbejder jeg som elektriker.

Philip Rosholm

"Jeg videreuddannede mig og arbejder i dag som ejendomstekniker"

– Jeg var hos Castellum i Stockhom i næsten et år. Tidligere har jeg arbejdet med alt fra dataprogrammering til som pedel på hotel, og så har jeg studiepoint inden for vin og mad. Jeg har altid været glad for at arbejde i serviceerhverv, så da jeg fik at vide, at Castellum i Stockholm tilbød et praktikprogram, sørgede jeg for at komme til samtale og få mulighed for at præsentere mig. Jeg fik jobbet, og eftersom jeg var deres første FA-trainee, var indkøringen måske ikke helt gennemtestet i starten. Men efter et stykke tid fik jeg min egen servicebil og opdagede samtidig, at jeg rent faktisk kunne gøre en forskel. Siden dengang har det været fantastisk skægt! Castellum i Stockholm er en supergod virksomhed, og jeg efterfølgende studeret og sat mig yderligere ind i områder i ejendomsbranchen og arbejder i dag som ejendomstekniker.