Sillfabriken er det perfekte sted for Sneaky Steve

For Måns Månsson, som er adm. direktør hos skoproducenten Sneaky Steve, var det følelsen og beliggenheden, som gjorde forskellen. Et varemærke baseret på sjæl, hjerte og ægte håndværk kræver plads for at kunne udvikle sig. Sneaky Steve har siden efteråret 2016 haft adresse på Sillfabriken (Sildefabrikken) i området omkring Klippan i Göteborg.

– Området omkring Klippan og Röda sten har en spændende historie og en atmosfære præget af søfart og industri, som vi virkelig trives i, fortæller Måns Månsson.
Sneaky Steve havde tidligere hovedkontor på Magasinsgatan i det centrale Göteborg – i samme bygning som en af virksomhedens fire butikker. Men efterhånden som virksomheden ekspanderede, steg også behovet for større lokaler. Da Sillfabriken dukkede op som en mulighed, var der ingen tvivl hos virksomheden.
– Her kunne vi skabe noget helt nyt på vores egen måde i en historisk interessant bygning, fortæller Måns Månsson.
Et areal på ca. 400 kvadratmeter indeholder nu showroom til virksomhedens kollektion af sko og accessories, otte kontorpladser og et stort åbent område, hvor gæster og medarbejdere kan arbejde eller slappe af. Der er højt til loftet og store vinduer, og det skaber lys og plads – og samtidig er der en flot udsigt til Göta älv. Den indvendige farvesætning er domineret af hvid og forskellige grå nuancer, suppleret af massive trægulve, værksteder, som er designet af virksomheden selv, og et velovervejet udvalg af second hand-møbler. Overalt mødes man af den umiskendelige duft af læder. Resultatet er suverænt!
– Sammen med Castellum har vi skabt et gedigent miljø, som afspejler vores varemærke og opfylder vores aktuelle behov, og samtidig har vi mulighed for at vokse. Lokalerne fungerer godt til alt – lige fra forhandlermøder til produktpræsentationer og personaleaktiviteter. Og højdepunktet for både os og vores gæster er en kop kaffe ude på den store fælles terrasse, når solen skinner, fortæller Måns Månsson.
Kort om stedet: I området omkring Klippan lå Göteborgs første dybvandshavn, hvor de ostindiske skibe lagde til. I 1700-tallet blev der opført et stort sildesalteri, og i 1800-tallet startede mange industriaktiviteter her. Vi har ved udvilklingen af Sillfabriken taget hensyn til områdets særlige kendetegn og skabt et stimulerende miljø for moderne, kreative virksomheder.