Castellums behandling af dine personoplysninger

Castellum værner om din integritet og bestræber sig på at beskytte de personoplysninger om dig, som vi behandler. Al behandling af personoplysninger sker i henhold til databeskyttelsesforordningen og anden gældende lovgivning om databeskyttelse. I det følgende beskrives, hvordan vi indsamler, behandler og videregiver dine personoplysninger, når du foretager en fejlanmeldelse på websitet. Denne beskrivelse finder anvendelse, uanset hvilket selskab i Castellum-koncernen der ejer den ejendom, fejlanmeldelsen vedrører. Bemærk dog, at det dataansvarlige selskab er det selskab, som er hjemmehørende i regionen, hvor ejendommen er beliggende. ”Vi” og ”Castellum” er i dette dokument at opfatte som det pågældende regionsselskab. Nederst i dette dokument kan du se, hvilke selskaber der kan være dataansvarlige.

Hvilke personoplysninger behandles?

Castellum indsamler og behandler følgende oplysninger: Navn, telefonnummer, e-mailadresse, din meddelelse, den virksomhed, du arbejder i, samt yderligere information, som du evt. giver, når du kommunikerer med Castellum om fejlanmeldelsen (dine ”personoplysninger”).

Hvorfor behandler vi dine personoplysninger?

Castellum behandler dine personoplysninger med henblik på at kunne kontakte dig, hvis vi har brug for at afhjælpe fejlen og rapportere, når fejlen er afhjulpet.

Hvorfra indhenter vi personoplysninger?

Personoplysningerne indsamles direkte fra dig via webformularen til fejlanmeldelse og gennem yderligere kommunikation, vi evt. har med dig.

Hvem har adgang til dine personoplysninger?

Vi har truffet hensigtsmæssige, tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personoplysninger mod bl.a. tab og uautoriseret adgang. Kun personer hos Castellum har adgang til dine personoplysninger, og disse personoplysninger vil blive behandlet i overensstemmelse med ovenstående formål.

Det er dog muligt, at vi videregiver dine personoplysninger til andre selskaber i Castellum-koncernen for at formidle oplysninger om relevante kontakter og overføre viden om, hvilke oplysninger vi har fået i vores kommunikation med dig, følge op på strategispørgsmål, statistik osv. Vi har ligeledes mulighed for at videregive dine personoplysninger til vores leverandører og andre samarbejdspartnere, som udfører tjenester på vegne af os. De personoplysninger, du giver os, vil primært blive videregivet til parter, som træffer foranstaltninger på baggrund af fejlanmeldelsen, i den udstrækning, at sådanne foranstaltninger ikke kan træffes af Castellums egne ejendomsadministrator, samt til IT-leverandører, så de kan drive og vedligeholde vores IT-systemer.

Hvor længe opbevares dine personoplysninger?

Dine personoplysninger vil blive opbevaret i forbindelse med anmeldelse af en fejl, indtil det ikke længere er relevant at opbevare oplysninger i forbindelse med en anmeldt fejl, dvs. indtil virksomheden, du arbejder i, ikke længere lejer de pågældende lokaler af Castellum.

Hvilken ret har Castellum til at behandle dine personoplysninger?

Behandlingen af dine personoplysninger skal ske på basis af en interesseafvejning. Det er Castellums opfattelse, at vi har ret til at behandle dine personoplysninger, idet denne behandling er nødvendig for opfyldelsen af de formål, som vedrører Castellums legitime interesser.

Sådan tænkte vi

Castellums legitime interesse er i dette tilfælde at sørge for, at den administrerende del af virksomheden fungerer godt, og at vi kan tilbyde lokaler i god stand til vores kunder. Castellum har afvejet sin legitime interesse i forhold til den mulige integritetskrænkelse, som Castellums behandling af dine personoplysninger vil kunne medføre. Det er Castellums vurdering, at risikoen for integritetskrænkelse er begrænset, eftersom den udførte behandling er knyttet til din faglige position. Herudover kan de personoplysninger, som behandles, ikke anses for at særligt integritetsfølsomme. De personoplysninger, som behandles, er samtidig begrænsede til, hvad der kræves for at opfylde formålet med behandlingen af personoplysninger. Det er således Castellums vurdering, at Castellum har ret til at behandle personoplysningerne på basis af en interesseafvejning.

Hvad sker det, hvis du ikke giver dine personoplysninger?

Det er nødvendigt, at du giver de ovenfor anførte personoplysninger, for at Castellum kan kontakte dig, hvis det er nødvendigt, for at vi kan afhjælpe fejlen og rapportere, når fejlen er afhjulpet. Hvis de ovenfor anførte oplysninger, som indsamles fra dig, ikke gives, er Castellum ikke i stand til at træffe de omtalte foranstaltninger.

Dine rettigheder

Du har ret til at anmode om indsigt i de personoplysninger, Castellum behandler om dig. Du har ret til at få berigtiget urigtige personoplysninger om dig, og du kan anmode om at få slettet personoplysninger. Du har desuden ret til at gøre indsigelse mod en bestemt behandling af dine personoplysninger samt anmode om, at behandlingen af personoplysninger begrænses.

Hvis du anmoder om, at Castellum skal begrænse eller slette dine personoplysninger, kan det betyde, at Castellum ikke har mulighed for at træffe de foranstaltninger, som er anført ovenfor. Du har også ret til at modtage dine personoplysninger i et maskinlæsbart format med henblik på at transmittere oplysningerne til en anden dataansvarlig (såkaldt dataportabilitet).

Hvis du ikke er tilfreds med den måde, hvorpå Castellum behandler dine personoplysninger, kan du indgive en anmeldelse til tilsynsmyndigheden for Castellums behandling af personoplysninger.

Hvis du har spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte Castellums databeskyttelsesteam på gdpr@castellum.se.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger til Castellum

Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er det selskab, som fremgår af nedenstående liste, og som er hjemmehørende i den region, hvor ejendommen, som fejlanmeldelsen angår, er beliggende.

  • Castellum Mitt AB; org.nr. 556121-9089, med adressen Box 1824, 701 18 Örebro, Sverige
  • Castellum Stockholm AB; org.nr. 556002-8952, med adressen Box 1084, 101 39 Stockholm, Sverige
  • Castellum Väst AB; org.nr. 556122-3768, med adressen Box 8725, 402 75 Göteborg, Sverige
  • Castellum Öresund AB; org.nr. 556476-7688, med adressen Box 3158, 200 22 Malmö, Sverige