Elias trives virkelig godt på Castellum og synes han er blevet meget godt taget imod

Lærling på Castellums økonomiafdeling

Efter at have søgt tæt på 70 praktikpladser, fik Elias Hajjami til sidst mulighed for at starte som lærling på Castellums økonomiafdeling i København.

– Det betyder utrolig meget for mig, og åbner forhåbentlig nye muligheder, siger Elias Hajjami.

Efter nogle år med forskellige jobs, blandt andet som lastbilchauffør, butiks ansat, postbud og inden for hjemmepleje, følte Elias at han ville satse på en uddannelse og et erhverv han kunne trives med.

– Jeg fandt ud af en ny uddannelse inden for kontor, hvor man kunne specialisere sig indenfor økonomi. Jeg følte at det kunne passe mig, fordi jeg er meget interesseret i økonomi og har altid haft meget let for matematik.

Elias søgte uddannelsen og blev optaget, men da det var tid til at finde en praktikplads, for at komplettere uddannelsen, stoppede det.

– Det var utrolig svært at finde et sted, og der er også meget hård konkurrence.

Via sagsbehandleren på Jobcenter fik han dog mulighed for, at komme til Castellum for et interview, og det blev så til en praktikplads.

– På Castellum lærer jeg alt vedrørende økonomihåndtering, så som bogføring, fakturaer, kundekontakt og lignende.

Desværre er praktikpladsen ikke omfattende nok til at tælle som en del i uddannelsen og give et eksamensbevis. Men forhåbentlig giver det en vej ind på arbejdsmarkedet.

– Foruden at jeg lærer rigtig meget, giver det også arbejdslivserfaring og referencer for fremtiden.

Elias trives virkelig godt på Castellum og synes han er blevet meget godt taget imod.

– Jeg er glad for at være her og lærer meget samtidig med, at jeg føler, at jeg gør godt.

Holdbarhed har været prioriteret på Castellum lige siden starten, ikke mindst fra et socialt perspektiv. Siden 2012 har Castellum et program for lærlinge som omfatter fire procent af de ansatte, og hvor tre af fire bliver ansatte efter lærlingeperioden.

– Det betyder meget for Castellum at have en lærling og at hjælpe et ungt menneske ud i arbejdslivet. Desuden er det en del af vores sociale ansvar. Det har været rigtig sjov at have Elias hos os. Han er ansvarlig og har løst alle opgaver med stort engagement og vi er rigtig stolte af ham, siger Bettina Lange, regionchef Castellum Danmark.

Det betyder utrolig meget for mig, og åbner forhåbentlig nye muligheder, siger Elias Hajjami.

Spil Spil

Om Elias

Navn: Elias Hajjami
Alder: 29 år
Bor: Valby
Familie: Mor, far, tre yngre brødre og kommende hustru
Interesse: Træning og fodbold
Hører: Alt fra arabisk til amerikansk pop
Læser: Dagsavis og biografier