Måske verdens første og eneste udekontor?

Måske verdens første og eneste udekontor?

På en strålende majdag for tre år siden sad Jenny Rungegård inde på Castellums regionskontor i Växjö og kiggede på de mange glade mennesker, som nød pausen i det smukke forårsvejr udenfor. Da pausen var forbi, gik alle ind for at arbejde videre, og Jenny begyndte at tænke på, om det virkeligt er nødvendigt at arbejde indendørs. – Spontant tænkte jeg nej, og jeg begyndte at visualisere over, hvordan et udendørs kontor mon kunne fungere. Det fortæller Jenny Rungegård, som er forretningsområdechef hos Castellum i Växjö.

Idéen om Sveriges og måske Europas første udekontor WorkOUT var skabt og er nu blevet til virkelighed i Växjö, nærmere bestemt i Castellums ejendomme på adressen Företagsstaden I11.

– Efter den lange mørke og kolde vinter længes alle efter at komme udenfor. I den situation er det trist at skulle sidde inde og arbejde, når det egentlig ikke er nødvendigt, siger Jenny Rungegård.

Arbejdet med udekontoret tog sin begyndelse, da vi skrev ud til alle lejerne med et spørgeskema, hvor vi gav bad om deres kommentarer og idéer.

– Det gik lidt langsomt med at få input, fordi det var en helt ny idé. Mange havde nok svært ved at forestille sig, hvordan det skulle fungere, og hvordan de selv kunne tænke sig det.

Det var vores tanke at indrette nogle forskellige aktivitetsbaserede områder, hvor brugerne kan vælge, om de vil sidde ned eller stå op, om de vil arbejde alene eller i gruppe, og om de vil sidde i solen eller skyggen. Der er også adgang til et konferencerum, som kan bookes, og som har ti siddepladser og et tag med solceller, som forsyner strøm til ladestolperne. For naturligvis er der adgang til el og trådløs wifi. Der er også en vandautomat, knager til at hænge tøjet på og en kasse med tæpper til de kølige dage.

Udekontoret blev indviet i 2016, og selv om forholdsvis varme dage nok lokker flere besøgende til, kan udekontoret bruges hele året. Forskningen viser, at det har forskellige positive effekter på helbredet at arbejde udendørs. Det styrker bl.a. immunforsvaret og sænker stressniveauet. Da Castellums reportageteam er på besøg en varm dag med masser af sol, er der mange, som arbejder udendørs.

– Der er jo en grund til, at vi gerne vil være udendørs. Vi trives med dagslyset, alt det grønne og den friske luft. Og derfor bruger vi så mange kræfter på at have planter, belysning og ventilation, når vi er indendørs. Hvorfor så ikke udnytte mulighederne, når de findes helt naturligt udendørs, slutter Jenny Rungegård.