Tjekliste til cykelsæsonen

Uanset om du cykler hele året, eller du har haft cyklen opstaldet over vinteren, så er foråret et godt tidspunkt at gennemgå cyklen og få foretaget service. Vask cyklen, smør den ind i olie, og efterspænd skruerne.

Tjekliste til cykelsæsonen

Du kan få foretaget service på cyklen hos en cykelhandler, men du kan også gøre det selv. Det er vigtigt at tjekke, at alt fungerer, som det skal, så cyklen ikke bliver farlig i trafikken.

Cyklen slides hurtigere, hvis du ikke passer på den. En snavset kæde kan tære på tandhjulene, og det er vigtigt, at bremser og gear fungerer, som de skal. En cykel, som du passer godt på, kan holde i mange år, og på den måde sparer du penge over tid.

Tjekliste – sådan gennemgår du cyklen:

  • Vask cyklen med lunkent vand og en blød børste. Undgå skrappe affedtningsmidler. Du kan bruge opvaskemiddel eller sæbe til at rengøre med.
  • Tjek lysene foran og bagpå, og sørg for, at alle reflekser er hele og rene. Tjek, at ringeklokken virker.

  • Kontrollér, at bremserne er i orden. Hvis håndbremserne ikke er i orden, skal du spænde wiren.
  • Fastspænd alle skruer og møtrikker til hjul, styr og skærme, så du ved, at de sidder godt fast. Tjek, om der er rust i styret – hvis rusten ligger under overfladen, kan styret falde af.
  • Rengør kæden. Du kan eksempelvis børste kæden af med en tandbørste og tørre den med en klud. En rustet eller snavset kæde hopper let af. Smør herefter kæden ind i olie, og tjek, at den er tilpas spændt. Man skal ikke kunne skubbe kæden mere end en centimeter op eller ned.
  • Pump dækkene. Hvis der er lavt lufttryk i dækkene, er det svært at træde pedalerne rundt, og cyklen punkterer lettere. Gennemse alle eger. Løse eger skal efterspændes eller udskiftes – eller risikerer du, at hjulet bliver skævt.
  • Hvis hjulet er skævt, gearene hopper over, eller bremserne ikke fungerer, som de skal, så skal du få foretaget service hos en cykelhandler.

Herunder kan du læse flere artikler om morgendagens innovative arbejdspladser